søndag den 27. september 2015

A Blast





Syllas Tzoumerkas, Grækenland

Maria forlader sin mand og sine tre børn som en konsekvens af det økonomiske pres i landet.

Kedelig og sørgelig film, tung, trist og desparat. 
På det nærmeste et selvmord.



onsdag den 23. september 2015

I Byernes Jungle


 I BYERNES JUNGLE er historien om den fattige og ærlige Garga, der havner i noget, der ligner en ond drøm. Ud af det blå dukker den rige og magtfulde Shlink op og forsøger at købe Gargas mening. Ikke fordi hans holdning er vigtig, men fordi Shlink vil bevise, at alle er til salg for den rette pris. Da Garga nægter at underlægge sig Shlink, går en nådesløs kamp i gang. En kamp uden regler. For storbyen er mulighedernes jungle, og gaderne er dens kamplads. Her hersker jungleloven. Mand mod mand. Dyr mod dyr.


Foto: Emilia Therese







Shlink, kinesisk tømmerhandler: 
             Kristian Halken 
George Garga: 
             Patrick Baurichter



I BYERNES JUNGLE (1921) anses som Bertolt Brechts (1898-1956) mest modernistiske fremstilling af det meningsløse og fremmedgjorte, om magtbegær og moralens forfald.

odenseteater.dk


onsdag den 16. september 2015

Den Vægelsindede

Louise Mieritz og Ditte Hansen har skrevet ny version af Holbergs klassiske forvekslingskomedie fyldt med intriger og kærlighed.

Foto: Emilia Therese
Den ekstravagante modeskaber Lulu er indbegrebet af vægelsind. I en konstant vekslen mellem fitnessfanatisme og junkfoodafhængighed, køligt overblik og skingrende hysteri skifter hun personlighed i ét væk. Snart er hun en bly viol, snart er hun en sexkilling.
Som en magnet både frastøder og tiltrækker Lulu alverdens mænd, og da kokken Peter og roeren Michael bliver skrottet af Pia og Mia, hvirvles de alle ind i Lulus djævelsk vægelsindede spil. 
Hendes væsen tiltrækker også den fascinerede hjerneforsker Janus, som måske, måske ikke, ender med at forstå hende.
odenseteater.dk

Lulu (modeskaber): Rikke Lylloff,
Henrik (roer): Magnus Christensen
Peter (kok): Benjamin Kitter
Pia: Louise Davidsen
Mia: Christine Gjerulff
Janus (hjerneforsker): Martin Bo Lindsten

tirsdag den 8. september 2015

Carl


“Jeg føler saa meget Kraft i mig og den maa jo ud, om man ikke skal blive gal!”
Carl Nielsen


Foto: Ard Jungsma



I laden på 
Bramstrup Gods, Nr. Lyndelse 
Co-produktion mellem BaggårdsTeatret, Mungo Park Kolding og Odense Teater

Medvirkende:
Marie Nørgaard, Maja Juhlin, Natalí Vallespir Sand, Rasmus Fruergaard, Bjarne Antonisen og Jesper Riefensthal


I 2015 er det 150 år siden, komponisten Carl Nielsen kom til verden midt på Fyn. 
Siden blev han verdensberømt for sin musik, der på samme tid rummede lidenskab, vildskab og mildhed. Det skal fejres med en sanselig og passioneret teaterkoncert, der dykker ned i Carl Nielsens univers, hvor passionen, kunsten og kvinderne stod i centrum. 
Hans opvækst på Midtfyn, læretiden som militærmusiker i Odense og det stormfulde ægteskab med billedhuggeren Anne Marie Brodersen danner tilsammen hans kunstneriske og menneskelige platform. 
odenseteater.dk


Koncerten indeholdt følgende kompositioner - eller dele deraf - af Carl Nielsen (1865-31):

2. symfoni, De fire temperamenter - opus 16
3. symfoni, Sinfonie Espansiva - opus 27
5. symfoni - opus 50
Aladdin Suite - opus 34
En fantasirejse til Færøerne
Fynsk forår
Helios - opus 17
Humoreske Bagateller - opus 11
Jeg ved en lærkerede
Jens Vejmand
Lille suite for strygere - opus 1
Maskerade
Min Jesus lad mit hjerte få
Nu er dagen fuld af sang
Pan & Syrinx - opus 49
På det jævne
Påskeblomst, hvad vil du her
Solen er så rød mor
Strygekvartet i Fm - opus 5
Strygekvartet i Gm - opus 13
Strygekvartet i Eb-dur - opus 14
Sænk kun dit hoved du blomst
Tit er jeg glad
Tågen letter
Vi sletternes sønner


Det var en helt fantastisk forestilling. Især gjorde de to versioner af Solen er så rød stort indtryk på mig. Den første version var helt "almindelig" med mor, den anden version havde "mistet" mor og fik derved en helt anden næsten uhyggelig betydning.

Og så var det bare så hyggeligt, at jeg lige stødte på to skønne rejsefæller fra Island.