torsdag den 31. december 2015

2015

Pink Floyd Project

3. april 2015 - Posten

Pinsecykeltur 2015

23.-25. maj 2015

Niels Skousen

31. maj 2015
Havnekulturfestival, Odense

Folkeklubben

10. juni 2015
Amfiscenen
Jeg havde været til lækker middag på Mmox sammen med sønnen. Det var en rigtig god oplevelse, men det var Folkeklubben desværre ikke. Vi gik fra koncerten, før den var færdig. Bare kedelig(t).

Odense Blomsterfestival

15. august 2015
Det var muligt at låne et kamera hos Click.
Kameraet havde gode funktioner og var lille og handy. Måske skulle jeg have sådan et noget lignende.

Opera på Slottet

23. august 2015 - Kongens Have
Carl Nielsen (1865-1931): Saul og David - "Kunne jeg rejse mig med dig", Maskerade - "Ulignelige pige", "Min søde balsambøsse", "Hov! Vægter, Klokken er slagen ni!"
Ruggiero Leoncavallo (1857-1919): Bajadser - Prolog
Giacomo Puccini (1858-1924): Tosca "Vissi d'arte", La Bohème "Si, mi chiamano Mimi", "O soave fanciulla", O, Mimi! Tu piu non torni", Gianni Schicchi "O mio babbino caro"
Amilcare Ponchielli: La Gioconda "Timernes dans"
Pietro Mascagni: Cavalleria Rusticana - Intermezzo

Per Jensen & Lisbeth Barkhuus

18. september 2015 - KaffeKontra, Vesterbro
Fransk på dansk. En hyldes til Jacques Brel
Playliste:
Næste (Au Suivant 1964)
Jeg elskede (J'amais 1963)
Men se en ven i gråd (Voir un Ami Pleurer 1977)
Bladene visner
Bisættelsestango (Le Tango Funèbre 1964)
Søn af (Fils de 1967)
Duften af øl (La Bière 1968)
De gamle (Le Vieux 1963)
Den kan overgå alt (Quand on a que l'amour 1956)
En dags elskende
Mathilde (Mathilde 1964)
Vor Herre
Alene (Seul 1959)
Du må ikke gå (Ne me Quitte pas 1959)
En håbløs hær (De Désespérés 1963)
Amsterdam (Amsterdam 1964)
Sangen om Gamle elskende (La chanson des Vieux Amantes 1967)

Kusama

19. september 2015 - Louisiana

Ribe Viking Center

21. september 2015


søndag den 27. september 2015

A Blast





Syllas Tzoumerkas, Grækenland

Maria forlader sin mand og sine tre børn som en konsekvens af det økonomiske pres i landet.

Kedelig og sørgelig film, tung, trist og desparat. 
På det nærmeste et selvmord.



onsdag den 23. september 2015

I Byernes Jungle


 I BYERNES JUNGLE er historien om den fattige og ærlige Garga, der havner i noget, der ligner en ond drøm. Ud af det blå dukker den rige og magtfulde Shlink op og forsøger at købe Gargas mening. Ikke fordi hans holdning er vigtig, men fordi Shlink vil bevise, at alle er til salg for den rette pris. Da Garga nægter at underlægge sig Shlink, går en nådesløs kamp i gang. En kamp uden regler. For storbyen er mulighedernes jungle, og gaderne er dens kamplads. Her hersker jungleloven. Mand mod mand. Dyr mod dyr.


Foto: Emilia Therese







Shlink, kinesisk tømmerhandler: 
             Kristian Halken 
George Garga: 
             Patrick Baurichter



I BYERNES JUNGLE (1921) anses som Bertolt Brechts (1898-1956) mest modernistiske fremstilling af det meningsløse og fremmedgjorte, om magtbegær og moralens forfald.

odenseteater.dk


onsdag den 16. september 2015

Den Vægelsindede

Louise Mieritz og Ditte Hansen har skrevet ny version af Holbergs klassiske forvekslingskomedie fyldt med intriger og kærlighed.

Foto: Emilia Therese
Den ekstravagante modeskaber Lulu er indbegrebet af vægelsind. I en konstant vekslen mellem fitnessfanatisme og junkfoodafhængighed, køligt overblik og skingrende hysteri skifter hun personlighed i ét væk. Snart er hun en bly viol, snart er hun en sexkilling.
Som en magnet både frastøder og tiltrækker Lulu alverdens mænd, og da kokken Peter og roeren Michael bliver skrottet af Pia og Mia, hvirvles de alle ind i Lulus djævelsk vægelsindede spil. 
Hendes væsen tiltrækker også den fascinerede hjerneforsker Janus, som måske, måske ikke, ender med at forstå hende.
odenseteater.dk

Lulu (modeskaber): Rikke Lylloff,
Henrik (roer): Magnus Christensen
Peter (kok): Benjamin Kitter
Pia: Louise Davidsen
Mia: Christine Gjerulff
Janus (hjerneforsker): Martin Bo Lindsten

tirsdag den 8. september 2015

Carl


“Jeg føler saa meget Kraft i mig og den maa jo ud, om man ikke skal blive gal!”
Carl Nielsen


Foto: Ard Jungsma



I laden på 
Bramstrup Gods, Nr. Lyndelse 
Co-produktion mellem BaggårdsTeatret, Mungo Park Kolding og Odense Teater

Medvirkende:
Marie Nørgaard, Maja Juhlin, Natalí Vallespir Sand, Rasmus Fruergaard, Bjarne Antonisen og Jesper Riefensthal


I 2015 er det 150 år siden, komponisten Carl Nielsen kom til verden midt på Fyn. 
Siden blev han verdensberømt for sin musik, der på samme tid rummede lidenskab, vildskab og mildhed. Det skal fejres med en sanselig og passioneret teaterkoncert, der dykker ned i Carl Nielsens univers, hvor passionen, kunsten og kvinderne stod i centrum. 
Hans opvækst på Midtfyn, læretiden som militærmusiker i Odense og det stormfulde ægteskab med billedhuggeren Anne Marie Brodersen danner tilsammen hans kunstneriske og menneskelige platform. 
odenseteater.dk


Koncerten indeholdt følgende kompositioner - eller dele deraf - af Carl Nielsen (1865-31):

2. symfoni, De fire temperamenter - opus 16
3. symfoni, Sinfonie Espansiva - opus 27
5. symfoni - opus 50
Aladdin Suite - opus 34
En fantasirejse til Færøerne
Fynsk forår
Helios - opus 17
Humoreske Bagateller - opus 11
Jeg ved en lærkerede
Jens Vejmand
Lille suite for strygere - opus 1
Maskerade
Min Jesus lad mit hjerte få
Nu er dagen fuld af sang
Pan & Syrinx - opus 49
På det jævne
Påskeblomst, hvad vil du her
Solen er så rød mor
Strygekvartet i Fm - opus 5
Strygekvartet i Gm - opus 13
Strygekvartet i Eb-dur - opus 14
Sænk kun dit hoved du blomst
Tit er jeg glad
Tågen letter
Vi sletternes sønner


Det var en helt fantastisk forestilling. Især gjorde de to versioner af Solen er så rød stort indtryk på mig. Den første version var helt "almindelig" med mor, den anden version havde "mistet" mor og fik derved en helt anden næsten uhyggelig betydning.

Og så var det bare så hyggeligt, at jeg lige stødte på to skønne rejsefæller fra Island.


tirsdag den 25. august 2015

Arbejdsløs arbejdsløs

I går var min første dag som arbejdsløs arbejdsløs. Jeg begiver mig hen på kommunens Borgerservice, som det er blevet mig anbefalet af min a-kasse - det kan jo være, at der er mulighed for noget kontanthjælp. Garderet med en bog, der kan slå tiden ihjel, sætter jeg mig i sofaen for at vente, til det bliver min tur. Det er desværre almindeligt kendt, at ventetiden er lang hos kommunen, men Gud hjælpe mig: jeg har dårligt fået bogen op af tasken og slået op på den rigtige side, så er det min tur! Kun 20 minutters ventetid.

Jeg skal tale med Annemarie, der uden at præsentere sig, spørger, hvad hun kan hjælpe mig med. Jeg forklarer min situation og ganske kortfattet - alt imens hun taster og taster - fortæller hun mig, at hun booker to møder til mig: et om kontanthjælpen og et hos en sagsbehandler. Fint! Vi aftaler, og hun giver mig to stykker papir med samme datoer på begge. To gange for prins Knud eller Susanne. Så kan det da ikke gå galt. "Farvel og held og lykke."

I dag vil jeg se på, hvad det er, jeg har fået af papir. Så viser det sig, at det ene er med Jobcenterets logo. Hvad er nu det? Jeg var af den tro, at jeg var ude af jobcenteret. Men ...

"For dig der er jobparat - Velkommen til Beskæftigelses- og Socialforvaltningen"

På bagsiden af pjecen, der i øvrigt indeholder henvisninger til web-sider om job og uddannelse, og hvorledes ansøgning om kontanthjælp foregår, er mine aftaler noteret. Smart nok, men hvad står der?

Hvis der er en kvik læser, der kan forklare mig det, så jeg kan forstå det, vil jeg sætte pris på det. Det er naturligvis den indsatte sætning: "medmindre du kan straksafklares", der undrer mig.

Det er meget interessant, at medmindre findes i to versioner. Og hvad betyder straksafklares? Det er på nippet til, at jeg bliver nervøs for, hvor og hvornår det sker. Kommunale udtryk er ikke smarte.

Sikke noget bavl!

Pjecen er givet tænkt som vejledning til (unge) folk, der forlader en uddannelse og ikke lige står med et job på hånden. De skal da være så velkomne i Beskæftigelsesforvaltningen, men for (gamle) folk, der har været i det regi i årevis og næppe bliver straksafklaret ...

Prikken over i'et i mIn IrrItatIon - indrømmet det bliver jeg let, når det har noget med jobcenteret at gøre - er, at jeg via e-boksen har modtaget brev om, at jeg er blevet tilmeldt som ledig. Jeg skåner jer for tre sider med du skal'er, frister, husk at tjekke, hvis'er, og betingelser, som jeg ikke orker og kommentere på.

Og tungen på vægtskålen:
Lad mig komme ud af det jobcenter, og det kan kun gå for langsomt.
Jeg vil slette/deaktivere min side på jobnet.dk, men så ser jeg, at der ligger resume af mit møde i går på kommunen. Der står så at sige intet, men var det ikke på sin plads med lidt information?


Ok, jeg ved noget, men der er også noget, jeg ikke ved, og så er der noget, andre tager for givet.

Jeg må vist vente med at melde mig ud, indtil jeg er blevet afklaret.

Man skal sgu være lidt mere end temmelig overskudsagtig for at begå sig i Systemet.


fredag den 3. juli 2015

Kerteminderevy 2015 - Latter uden grænser



Jens Andersen, Sofie Pallesen, Kim Hammelsvang, Mette Horn
Peter Bom (kapel), Kristian Holm Joensen (instr.)

Revy bliver aldrig mig, men jeg var der. Og jeg havde det givet vis hyggeligt.

fredag den 19. juni 2015

Island





Dag 1 / fredag den 19. juni 2015

Kl. 14.40 afgår flyet fra Icelandair fra Billund. flyet lander efter ca. tre timers flyvning i Keflavik, Island kl. 15.30 (lokal tid),











hvor bussen med chaufføren Niels

og rejselederen Ása  venter. Der kan handles toldfrit og veksles/hæves penge i lufthavnen. Så starter eventyret for alvor, og turen går først gennem udstrakte lavafelter




med stor udsigt mod nord,
ud over bugten Faxaflói.




Vi passerer hovedstaden Reykjaviks forstæder og Haldor Laxness's gård, Gljúfrasteinn, som i dag er museum




Første stop er ved Tingvallasletten, hvor parlamentet Altinget blev indstiftet i år 930 og derefter afholdt hver sommer i mange hundrede år.


Geologisk er det også et højdepunkt, for her ses bedre end andre tilgængelige steder store forkastninger, dvs. store revner og sprækker i landskabet. Det opstår i takt med dynamikken i kontinentalpladernes drift bort fra hinanden.


Efter grundig introduktion til dette interessante sted, kører vi det sidste korte stykke til skolebyen Laugarvatn, hvor vi skal bo den første nat - og også spise aftenens middag.


Efter aftensmaden gik vi en tur til den nærliggende sø, og der indså jeg, at billeder ikke fortæller alt! Der var en svovlstank, der manifesterede sig i mit svælg lige til afgang næste morgen. 
Lort og rådden æg er den bedste beskrivelse; fy for S.....



Dag 2 / lørdag

Vi står tidligt op, for dagens køretur er forholdsvis lang. Vi får madpakker med, for i dag er det ikke muligt at købe frokost. Første stop er ved den kogende springkilde eller gejser Strokkur. Den springer med få minutters mellemrum, så der er tid til at opleve flere.






Derefter videre til vandfaldet Gullfoss, sikker det mest berømte vandfald i Island.


1. udfordring: Jeg skulle ud på klipper så tæt på vandfaldet som muligt. Jeg var iført regntøj, der besværliggjorde kravle/klatrebevægelsen. Udvendigt undgik jeg at blive klam af vandstøv fra vandfaldet, der i øvrigt lavede en øredøvende larm, til gengæld var jeg våd af angst og anstrengelse i det solrige vejr indvendig.

Vi skulle have fortsat mod nord ad fjeldvejen midt igennem landet, men da den stadig var vinterlukket måtte vi køre østpå og ud til kysten for at komme til Akureyri.

Til sidst er vi fremme ved Nordlandets hovedstad Akureyri, hvor vi skal bo de kommende tre nætter. Middagen nydes på hotellet den første aften og består af en righoldig buffet.

Dag 3 / søndag

Vi starter dagen med at køre mod byen Húsavik, der ligger helt oppe ved kysten. Herfra udgår hvalsafariture, som vi nu skal på. Vi sejler en tur på ca. 3 timer, og chancerne for at se hvaler er meget gode; de bedste i Island.

Vågehvaler er der gode chancer for, blandt de mellemstore. Delfiner ser man næsten på hver eneste tur.
Der ses også mange fugle på turen.



Synet af delfiner og hvaler var nok det kedeligste, jeg oplevede på turen. Udsigten mod land, hvor solen langsom brød skyerne over bjergene, var turen værd. Det var vildt smukt!

Jeg indtog frokost på havnen i form af fish & chips, hvorefter jeg aflagde besøg i kirken. På vej tilbage til Akureyri ser vi vandfaldet, Godafoss.

Dagens tur er ikke lang, hverken i km eller tid, så fra omkring midt på eftermiddagen er resten af dagen på egen hånd. Gå en tur i byens usædvanligt frodige botaniske have og på havnen og se det næsten nye kulturhus hof, tegnet af det danske firma Arkitema.














Vi mødes om aftenen igen til middag på et sted i byen. Bautinn, hvor vi fik hvalbøf. Det var sjovt nok at smage, men ikke noget wauw - sandsynligvis fordi portionen var alt for voldsom.


2. udfording fik jeg så efter middagen. Kl. 21.30 tog nogle af os ud til et hestested for at ride. Jeg har prøvet at ride to gange før: Én gang i LEGOLAND og én gang på et kursus, hvor jeg skulle afprøve grænser. Det er udenfor mit kontrolområde, og jeg synes ikke, at det er morsomt! Island er imidlertid berømt for sine heste, og et besøg dér uden at ride, ville ikke være et rigtigt besøg, så selvfølgelig: Op på hesten! Og hvordan gik det så? Da jeg endelig sad i sadlen og havde vænnet mig til højden og rytmen, var det fint. Jeg ville faktisk gerne have haft lidt fart, men desværre var hesten træt og kedelig, så turen på de to timer blev rigtig lang. Jeg var glad for, at jeg slog til.


Dag 4 / mandag
Hele dagen bruges i området ved Mývatn, der ligger omkring 90 km øst for Akureyri. Vi skal se pseudokraterne ved Skútustadir,
og det store område Dimmuborgir ("de mørke slotte") med lavaformationer af mange sære udtryk.








Vi laver et kort stop ved Grjótagjá,
mærker dampen og ser ind i jordens
indre, inden vi bader og spiser frokost i Jardbödin


Her udlevede jeg min 3. udfordring på turen. Jeg var i vandet (i lånt badedragt)! Det var ikke farligt, men faktisk ganske behageligt. Vandet var 40 grader. Jeg går ud fra, at det var temperaturen, der gav den sjove prikkende fornemmelse på huden, men muligheden, for at det var svovlen i vandet, er også til stede. Det lugtede fælt, men der var ikke slimede sten, uregerlige vandplanter eller skrubber på bunden, så det var nemt at slappe af. Og det var skønt at stå under massagestrålerne. I bund og grund en rigtig god oplevelse.

Vi går en tur rundt i området Námskard ("Helvedes køkken"), hvor svovlstanken står i næsen fra de mage kogende mudderpøle.







Siden hen kører vi lidt længere mod øst, går gennem et månelandskab og kommer til vandfaldet Dettifoss. Det er landets, og vist nok Europas mest vandrige vandfald, der transporterer smeltevand helt nede fra Vatnajökulls nordlige del.


Efter vandfaldet skulle vi have været en tur i det fredede område Ásbyrgi; et sært formet naturfænomen, hvis oprindelse, man ikke er helt sikker på. Den mest poetiske forklaring er måske, at det var Odins ottebenede hest Sleipnir, der satte et hovaftryk her. Vejen dertil var imidlertid lukket - enten pga. aske eller sne - så som "kompensation" fik vi en tur til Leirhnjúkur, hvor vi gik en pæn tur gennem et lavalandskab til en vulkan.


Sidst på dagen er vi tilbage i Akureyri og hotellet, hvor vi også spiser middag for den sidste aften her i byen.

Dag 5 / Tirsdag

Efter morgenmaden pakker vi bussen og kører mod nord, op langs vestsiden af fjorden Eyjafjördur.


Ruten går gennem et par småbyer og gør stop ved Gönguleidir, før vi kører gennem tunnelen










og snart kommer til byen Siglufjördur. Det var den vigtigste by på den tid, hvor den islandske eksport af sild var betydningsfuld. Her landedes, rensedes og saltedes i hundredetusindvis af tønder sild. Her ligger i dag et ret fint museum, der fortæller om den historie.









Har nogle læst Halldór Laxness' roman Salka Valka, kan man tænke på Siglufjördur som model for byen i denne fine roman.
Og det har jeg.

Turen fortsætter langs kysten, indtil der er tid til at køre ind til Hólar i Hjaltedal. Her ligger den tidligere domkirke, som Laurids de Thurah tegnede i 1760'erne (ikke tårnet!), uden dog at komme til Island. En smuk bygning, der for nogle år siden blev gennemgående restaureret.


Vi passerer den lille by Saudárkrókur, før vi gør et stop ved den store tørvegård Glaumbær. Den skal vi besøge,
og kort efter skal vi også se en mikrolille tørvekirke i samme område.






Der skal overnattes i Laugarbakki.
I Laugarbakki overnattede vi på et af de hoteller, der er skole om vinteren og hotel om sommeren. Det lå helt øde med vældige vidder. Efter en hyggelig aften med servering af cocktails blev jeg også her betaget af solnedgangen. Det overvældede mig med de lyse nætter. Solen gik ned ved 1-tiden om natten for straks at stå op igen. Fantastik syn og meget smukt.


Dag 6 / Onsdag

Efter morgenmaden pakkes bussen igen - vi skal videre mod vest. Vejen går op over fjeldheden Laxárdalheidi og kører ind til søen, hvor Erik den Røde boede, før han forlod Island og bosatte sig i Grønland. Her ligger nu et lille museum, der fortæller mere om den spændende historie.


Derefter langs fjorden Hvammsfjördur.

Vi er kommet til Snæfellsnes. I fjorden mod nord ses flere og flere øer og skær, og lidt før byen Stykkisholmur er der tale om en regulær skærgård.

Kl. 15.30 skal vi på sejltur efter fugle og kammuslinger. Vi kommer helt tæt på fugle, bl.a. lunder (søpapegøjer), mallemukker, rider og topskarver.














Så skal vi se, hvad der gemmer sig på bunden af fjorden. Der fiske forskelligt op, bl.a. kammuslinger, søstjerner og meget andet. Vi skal selv åbne kammuslingerne og nyde den helt friske og spændstige muskel.










På turen hører vi historien om fjorden Breidafjördur, der i gamle dage var et vigtigt kulturcentrum.

Og når denne sejltur er slut, kører vi til Helgafell, går op på toppen af klippeformationen i stilhed, vender ansigtet mod øst og ønsker noget godt for os selv. Turen går videre mod Olafsvik, hvor vi skal have to overnatninger. På vej dertil er vi så heldige at se toppen af Snæfellsjökull.



Dag 7 / Torsdag

Området - næsset - Snæfellsnes er opkaldt efter vulkanen og gletsjeren Snæfellsjökull, næsten 1.500 meter høj. Måske kender man den fra Jules Vernes fortælling "Rejsen til Jordens indre", hvor nysgerrige videnskabsfolk stiger ned gennem krateret for at udforske jordens indre. Spændende historie ...
Snæfellsjökull ligger yders på næsset og vil følge jer hele dagen.

På vej rundt om Snæfellsjökull gør vi vores første stop ved Beserkervejen, hvor vi går en tur gennem grove lavaklipper dækkes med tykt tykt mos og lav. Vi ser en grav og et dige, og vi er så heldige at se en havørn.











Næste stop er på stranden ved Ytri Tunga, hvor der er mulighed for at se sæler.



Der er mange steder at trave fine ture, ned til Atlanterhavskysten med dramatiske lavakyster


Inden frokost går vi langs kysten, Ströndin ved Helna og Arnastapi - ca. 2,5 km - og jeg møder min 4. udfordring: Jeg skal gå på en sti, der er ca. 0,5 m bred; til den ene side er et fuglefjeld flere meter ned og til den anden side er havet - også flere meter ned. Det kan jeg ikke! Jeg er rædselslagen. Jeg er langt efter de andre (fordi jeg fotograferer og ikke går hurtigt), så jeg føler mig presset. Hvad gør jeg? Jeg sætter mig på røven og gumper mig over, hvorefter der straks er venlige folk, der vil give mig en håndsrækning. De er hjælpsomme, men jeg skal længere ind på land, før jeg er i sikkerhed. Hvilken parodi, men jeg tumlede ikke i dybet.












og sorte strande.

Vi tager til stranden ved Djúpalónssandur med de skønne sorte lavasten og det rustne skibsvrag fra trawleren Epine fra 1948. På vej dertil er der mulighed for et grottebesøg, men det lader jeg to af rejsekammeraterne om.











Vi ser senere på en strand ved Skadsvik. 




og et krater, man kan køre ind i. Mon det er det fra "Rejsen til Jordens indre"? Det fanger jeg ikke lige.


Vi når en kop kaffe i Hellissandur inden aftensmaden på hotellet, og så er den dag næsten slut.

Dag 8 / Fredag

Vi når et par fine stop, før vi skal køre mod Reykjavik, Islands lille hovedstad, i dag med omkring 190.000 indbyggere (af Islands 320.000).

I Reykjavik indkvarteres der på Hotel Cabin, turistklassehotel. Værelserne er ret/meget små (9,8 m2) med privat bad/toilet.



Efter at have smidt bagagen af på hotellet kører vi til Perlan, der leverer vand til byen. Her går vi i kuplen, nyder udsigten og får en hurtig frokost.


Der er herefter to-tre timer på egen hånd, før vi mødes igen.



Vi bliver sat af ved nationalmuseet, og sammen med en af rejsefællerne går jeg gennem Reykjavik og suger lidt til mig.

Blandt andet går vi gennem den gamle del af kirkegården. Meget specielt; det er som om træerne er hellige. De får lov at vokse vildt og voldsomt.

Vi besøger rådhuset, hvor der forefindes en stor topografisk model af Island. Her er Snæfellnes.

Jeg går alene på penismuseet. 
Her er penisser i alskens afskygninger lige fra spidsmus til elefanter. 



Jeg går på strandpromenaden tilbage til hotellet og oplever noget af det sidste af Island.


Bussen kører os til restaurant Lækjarbrekka, hvor der serveres en bedre middag for den sidste aften i Island. Middagen bestående noget lignende af 


mousserende vin
forret
rådden haj, tørret fisk, strimlet hval, smør, brød
hovedret
lammemørbrad, bagte rodfrugter, kartoffeltårn, sauce
dessert
kaffe
jordbærmousse med skyrsky

italiensk vin fra Puglia


Dag 9 / Lørdag

Vi skal tidligt op, for allerede kl. 05.30 afgår bussen fra hotellet. Vi kører direkte til lufthavnen i Keflavik. Herfra er der afgang kl. 08.00 mod Billund med ankomst ca. tre timer senere kl. 12.45 (dansk tid).

Kl. 16.31 ankom jeg til Odense Banegård, og så var det direkte til MORs fødselsdag.