lørdag den 4. oktober 2014

Rejsedrømdrøm

Jeg ser en film - Sabrina - der egentlig er ganske banal, men som sætter gang i en idé. Filmen handler om Sabrina, der flygter fra en håbløs forelskelse til Paris. Og selv om hun i begyndelsen  (selvfølgelig) har det svært ved at finde sig til rette, lykkes det alligevel til sidst.

Kunne jeg være Sabrina på en eller anden måde? Hvad ville være farligt? Hvis ikke jeg var bange, så kunne sådan en rejse sandsynligvis gøre mig det godt? Jeg er ikke forelsket, men måske vil jeg kunne have godt af at flygte fra mit liv som arbejdsløs uden udsigt til at få et job.

Hjertet hamrer hårdere jo mere jeg tænker tanken, og idéen om at rejse - væk - fødes.

-----------

Nej, det går ikke at rejse bort. Hvad med min mor, mine børn, mit barnebarn, mine venner ... ?

-----------

Jeg kan lade være med at rejse helt bort. Jeg kan komme hjem en gang om måneden - en uge eller to.

-----------

Jeg vil rejse, når jeg ikke længere kan få arbejdsmarkedsydelsen.

Jeg vil tager til Lofoten med så lidt som muligt, og så vil jeg rejse hjemad. Lidt på må og få. Tage offentlig transportmidler og blaffe. Måske kan jeg være heldig at møde folk, der vil give mig husly. Jeg indlogerer mig blot så bekvemt som mulig, som jeg kommer frem. Nogle steder - som er ekstra rare - vil jeg være, til jeg ikke gider mere. Jeg vil tage masser af fotos og notater.

Det må kunne lade sig gøre.

----------------

Min mor er ikke glad ved tanken.

--------------

Læser i avisen, at en ung mand solgte alt, hvad han ejede og rejste ud. Umiddelbart virker han som hellig og frelst, men "og hvad så" bare han har det godt. Hans første tur var på Caminoen.

Caminoen er ikke en dårlig idé at starte med at være langt hjemmefra.

-------------

Min søn tænker vist, nå, nu igen. Mor har mærkelige - men gode - idéer. De bliver aldrig ført ud i livet og til noget alligevel.

------------

Til arrangement hos ølentusiasterne: Ølguruen, Carsten Berthelsen , fortæller om ølruten i Midteuropa.
Midteuropa - og med en form for et projektformål - var heller ikke en dårlig idé.

------------

Jeg skal altså have en ipad eller sådan noget ... men er det nødvendigt?

-----------

En facebookven er taget til Burma. På fotoet har hun rygsæk. Det er lige lovligt langt væk, men måske kan jeg få et par fif.

-----------

Per lægger en beskrivelse af Strindberg-museet i Stockholm op på fb. Det er mere overkommeligt.

-----------

Puha, hjertebanken bare for at tage toget til København. Det er god træning, hvis min rejsedrøm skal blive til noget.

-----------

Osian foreslår en museumsrestaurant på sin fb-blog 365 dage.