Nyborg Slot

Nyborg Slot er et kedeligt besøg, og det er ærgerligt, for historien ved slottet er faktisk meget spændende.

Slottet blev anlagt i 1100-tallet, og indtil 1400-tallet var det parlamentsbygning. Danmarks første grundlov, Håndfæstningen fra 1282 blev underskrevet på slottet, og ifølge Østfyns Museers brochure om Nyborg Slot fødtes det danske demokrati på mange måder i Danehofsalen på Nyborg Slot. I slutningen af 1400-tallet overtog kongemagten (Kong Hans) Østfyn, og Christian 2. blev født på slottet i 1481. Først ved enevældens indførelse i 1660 mistede Nyborg Slot sin betydning som kongeslot.

Nyborg Slot står nu overfor et bygge- og restaureringprojekt, der ventes færdig i 2017, hvor blandt andet krudttårnet skal hæves til sin oprindelige højde, og slotsgården skal genskabes, således at det igen fremstår som en firfløjet borganlæg, så mon ikke, der sker lidt indenfor i samme ombæring.

Borgmestergården, der er fra 1600-tallet, var til gengæld et besøg værd - også selv om museumsværten på det nærmeste undskyldte udstillingernes fremtrædende. Størstedelen af udstillingerne var nok fra 1960'erne, men egentlig ganske charmerende. 

Ligegyldigt hvilket museum, du aflægger besøg, skal du tage en snak med museumsværten! Han/hun ved helt sikkert noget, der er sjovt at vide. Og hvis du ikke ved, hvad du vil spørge om, så spørg blot, om værten har noget interessant at fortælle. Jeg tør vædde på, at du får positivt svar.

Sanseudstilling

Det er ikke 26. gang, jeg har været på Sanseudstilling på Brandts, selv om det er tæt på, for jeg har været der rigtig mange gange. Min datter har altid været og er stadig vild med udstillingen, og hun skal altid lige omkring, når den er der.

Jeg kan godt lide at se udstillingen, men i stor grad også udstillingens gæster. Desværre var det sent på dagen, vi var der i år, så de "sjove" gæster var der ikke. 

Jeg har tidligere oplevet, at et barn på 5-6 år er på besøg med sine forældre. Selvfølgelig ved jeg ikke, hvor lang tid deres besøg har varet, men man kan se trætheden i forældrenes ansigt og begejstringen i barnets. Og så begynder de gamle: Skal vi ikke snart hjem? Har du ikke fået nok nu? Er du ikke ved at være sulten? .... Det er den omvendte verden, og forældrene er ikke synligt bevidste om det. De skal agere den gode pædagogiske voksne, men er åbenlyst kun i stand til det i en begrænset periode.

Selvfølgelig har jeg også oplevet de forældre, der virkelig går ind i sagen med samme entusiasme som barnet. Nogle bliver temmelig kejtede, men det er dog trods alt et forsøg, og de er der klart på barnets præmisser. 

Gad vide, hvordan jeg selv var, da min datter var lille?

I modsætning til mig kan hun stort set huske udstillingerne, der har været der de enkelte år, og det er endda fra hun var helt lille. Så hun må jo også kunne huske, hvordan jeg var. Mit eget billede er, at jeg var den skægge mor, der også skulle prøve tingene af, og som blev totalt barnlig. Min tålmodighed var stor, men det var nok mig, der sagde stop.

Sidste år var der i øvrigt en lille knægt, der spurgte mig, om jeg ikke havde mit barn med. Da jeg udpegede min datter for ham, så han skuffet ud og sagde, "Jamen, hun er da voksen". "Voksne kan også lide at lege". Knægten måbede, "Kan de?" og smuttede så; måske blev han bange.

Men det er en fornøjelse at følges med min datter, og selv om hun nu er blevet voksen, holder hun sig ikke tilbage med at prøve tingene af. I dag skulle hun da lige prøve at klatre op på et par kvæg og lytte til snorkelyde, selv om det var lidt svært med kjole på. Og heldigvis var det var ikke alle kvægene, der skulle prøve af, for at finde den bedste.