Frida Kahlo (1907-1954) er en enestående kunstner og en passioneret power woman. Hun er indbegrebet af en stærk og selvstændig kvinde og en inspirerende rollemodel. Udstillingen giver indblik i Kahlos værk gennem en række af hendes mest ikoniske selvportrætter, tegninger, sider fra hendes dagbog samt smykker og kjoler fra hendes tid. Værkerne tager afsæt i hendes dramatiske liv, som rummer en frygtelig trafikulykke, utallige operationer, ulykkelig kærlighed til kunstneren Diego Rivera, affærer med kvinder såvel som mænd, aborter og barnløshed samt politisk aktivisme.
arken.dk
Det var en oplevelse at se Kahlos originale malerier, hvor intensitiviteten, der let går tabt ved gengivelser, kunne opleves, men alligevel skuffede udstillingen mig. Forholdet til Rivera optog Kahlo enormt, men at det skulle optage arrangørerne så meget, gjorde at udstillingen blev for smal. Kahlo var trods alt andet end ham.
Der er naturligvis meget, der spiller ind ved en udstillingsopbygning, såsom værkernes tilgængelighed og ikke mindst økonomi. Desværre gik jeg ikke derfra med en fornemmelse af wauw i maven, på trods af at udstillingen blev krydret med historiske facts, klæder fra datiden og den efterhånden uundværlige filmillustration.
Det, der bevægede mig mest på Arken, var en video Bliss and Heaven, 2004 af Jesper Just (1974-).
Der var så mange lag i den 8 minutter lange film: Ensomhed, nysgerrighed, tabuberøring, anormalitet, seksualitet, afsløring, bekymring, anerkendelse ....
En ung mand går igennem en gul og frodig kornmark - en dybblå himmel danner baggrund. Der krydsklippes til sitrende højspændingsledninger og en stor lastbil, der nærmer sig en ensomt beliggende transformerstation midt i kornmarken.
Lastbilchaufføren stiger ud iført hvid undertrøje og cowboybukser. Han ser sig om, åbner bagsmækken og forsvinder i lastbilens store rum. Den unge mand følger forsigtigt efter ind i det mørke rum. Lastrummet er ikke længere et tomt rum, men et overdådigt udført teater.
Lastbilchaufføren har iført sig en blond paryk og står alene på scenen i et spotlight og synger [en romantisk ballade Please Don't Keep Me Waiting oprindeligt udført af Olivia Newton-John]. Den smukke sal er helt tom. Den unge mand sætter sig for at lytte til sangen. Til sidst opdager sangeren sin tilhører og bliver tydeligt utilpas. Han synger dog med stor indlevelse sangen færdig og den unge mand klapper anerkendende.
arken.dk
