lørdag den 28. april 2012

Christianshavns litteraturhistoriske bogfestival

Jeg er på gåben fra København centrum til Amager. Det er solvejr, og der er masser af folk på gaden. Turen går over Knippels Bro, og jeg går og småpludrer med min datter, Nanna. Ved volden er der et par boder opstillet med bøger. Vi stopper og kigger lidt interesseret. Christistianshavns litteraturhistoriske bogfestival! Nådada, de er sandelig ikke kede af de store ord: Et par boder og så er der dømt festival. Ved vandet ser der ud til at ske lidt mere. Der er stimlet folk sammen i et telt ... og der er en større bod. Vi går ned ad trappen, og hvem sidder på scenen i teltet? Min store helt, Niels Skousen. Han sidder og læser op af sin bog "Herfra hvor jeg står", som udkom sidste år.


Nanna ringer hjem til Casper og beder ham komme med hendes lp "Herfra hvor vi står". Hun får lp'en signeret af Skousen, og han fortæller, at han i sin tid (1971) havde kreeret coveret eller pladeomslaget, som det retteligt hed dengang.

Senere træder Knud Romer op på scenen. Han fortæller en historie om historien til den hans kommende roman, som handler om en diplomatsøn, hvis far var i CIA.

Romer er en særdeles god fortæller. Alle de tråde, der flagrer i luften, bliver på forunderlig vis samlet i et bundt til sidst.

Jeg skal helt sikkert læse hans bog fra 2006 "Den som blinker er bange for døden", som han i øvrigt har modtaget De gyldne laurbær for. Hvis det er lige så spændende at læse Romer, som det er at høre ham, vil det være en fornøjelse af de bedre.

Der havde tidligere på dagen været andre optrædende på scenen, og jeg nåede kun at opleve en flig, så det var i orden med FESTIVAL.

mandag den 23. april 2012

Khaled Hosseini: Under en strålende sol (2007)

(1965-) Kabul, Afghanistan


Mariam vokser op under fattige og kærlighedsløse kår, mens den 19 år yngre Lailas barndom er lykkelig og fri. Begges verden ødelægges, og skæbnen bringer dem sammen hos en voldelig tyran af en ægtemand.
Litteratursiden.dk


En gribende og hård roman, som det er svært at lægge fra sig. Jeg rystes over at få egne billeder af, hvordan det må være at være kvinde i et stærkt religiøst samfund, hvor ortodokse mænd er den lovgivende, udøvende og dømmende magt.

Der lyder intet klynkeri fra Mariams og Lailas side. De må være stærke for at leve og overleve. Kvinderne accepterer de vilkår, som er dem givet, uanset hvor uretfærdige de vilkår er. Under burkaen håber kvinderne på et bedre liv, og nogle kæmper ... og kommer til at betale dyrt for kampen.

Jeg forundres og glæder mig over, at Laila kan elske sit drengebarn, der i den grad ser op til sin far, som tyraniserer hende og Mariam. Jeg skal nok ikke undre mig. De fleste mødre elsker deres børn, og det er kærligheden, der gør livet værd at leve.

En meget fin og væsentlig detalje i bogen er Mariams forhold til sin far. En beskrivelse, der strækker sig fra hendes tidlige barneår til efter hendes død. Det lyder mærkeligt, men mere vil jeg ikke afsløre, for der skal også være noget spænding tilbage til dig.

tirsdag den 17. april 2012

Glasmenageriet

Iscenesættelse og bearbejdelse: Jens August Wille
Scenografi: Stine Martinsen

Medvirkende Amanda Wingfield Githa Lehrmann, Tom Wingfield Anders Momme, Laura Wingfield Marie Nørgaard, Jim O'Connor Martin Bo Lindsten

Forfatter: Tennessee Williams (1911-1983). Amerikansk dramatiker.


 Tom bor sammen med sin dominerende mor Amanda og sin skrøbelige søster Laura. Faren forlod dem for mange år siden. Moren var engang en smuk kvinde med mange bejlere og en lovende fremtid. Nu lever hun med et konstant blik på fortiden og påtvinger de voksne børn sine bristede ambitioner. Med diktatorisk moderkærlighed skærer hun sig langt ind i deres sjæle.
Den sarte, forkrøblede Laura forskanser sig i sin egen verden af skinnende glasfigurer. En verden, der er ved at slå revner. Tom flygter hver aften ud i nattelivet. Efter strenge ordrer fra sin mor inviterer han en ung mand hjem til middag. Alle er tændte, klar til at få deres drømme opfyldt. Men det går ikke helt som planlagt.
GLASMENAGERIET er den amerikanske dramatiker Tennessee Williams’ delvist selvbiografiske gennembrudsstykke. Et psykologisk sydstatsdrama, der udspiller sig under 1930’ernes økonomiske depression, som efterlod mange mennesker med splinter i sjælen.
Odense Teater

Bedst som lykken lurer om hjørnet, smuldrer den væk - symboliseres i stykket ved, at Lauras allerbedste glasfigur - en enhjørning - mister sit horn. Gribende fortælling, der med sin alder (fra 1948), stadig er aktuel, og måske endda mere nu end nogensinde, hvor der er en evig jagt på lykken og det perfekte.

Slem, slem pige

Lærer jeg aldrig at opføre mig ordenligt?
Her til formiddag var jeg til stormøde på Jobcenteret med gennemgang af muligheder for at komme ind på arbejdsmarkedet igen. Muligvis et godt tiltag, men det var 2. gang inden for ½ år med den samme gennemgang af de samme overheads. Gaaaaab!

Efter mødet skal alle vi fremmødte arbejdsløse aflevere et stykke papir med vores navn, cpr.nr. og underskrift, for at det kan dokumenteres, at vi deltog i mødet. Ok!

På arket skal vi endvidere anføre, hvilke to jobs vi agter at søge inden for den næste uge. Der har i den seneste uge imidlertid ikke været noget jobopslag, som matcher med mine kvalifikationer, så jeg havde udfyldt skemaet, der skulle besvares med "Stillingsbetegnelse - Firma - Annonce set" hjemmefra med:

Medarbejder - Udbyder-sig - Nettet
Hvad-som-helst - Tilbyder-sig - Gaden

En jobcenter-medarbejder samlede arkene ind, og da hun fik mit, skimmede hun det og sagde til mig: - Det er korrekt udfyldt. Fint!
Jeg kunne ikke lade være med at kommentere: - Du er åbenbart ikke så kritisk.
- Hvad mener du med det?
- Åh, det virker ikke særligt seriøst, når jeg kan komme igennem med at skrive sådan noget pjat.
Hun strammede sig op og sagde: - Det er da dejligt, at der er nogle, der har humor, men det går sandelig ikke.
Tydeligt, at hun ikke syntes, at det var sjovt. Lettere irriteret greb hun straks sin kuglepen og overstregede det, som jeg havde skrevet. - Hvad skal der så stå?
...
Da vi havde overstået det formelle, og jeg sagde farvel, havde jeg indtrykket af, at hun mest af alt havde lyst til at sige til mig: - Slemme, slemme pige, find en krog og skam dig.

søndag den 15. april 2012

Hvad med Kevin?

Instruktør: Lynne Ramsay (2012)

Forfatter: Lionel Shriver

Medvirkende: Tilda Swinton, John C. Reilley, Ezra Miller


Fra det øjeblik Kevin blev født, har hans mor, Eva, følt sig utilpas i forældrerollen. Hun opgav ellers sin karriere for at give sin søn en god opvækst, men efterhånden som Kevin udvikler sig til en teenager med uhyggelige sociopatiske karaktertræk, begynder Eva at tvivle på, om hun nogensinde har elsket sin dreng?© Scope
 
 
 
 
 
"Formålet er, at der ikke er et formål". Det svar får Eva af Kevin på et spørgsmål, og det er kendetegnende for hele hans opførsel og hans handling(er).
 
Filmen flasher rafineret mellem datid og nutid.
 
Begyndelsen af filmen er helt rød, men efterhånden, som den skrider frem, fokuseres der mindre og mindre på farven for til sidst at være helt vasket væk i bogstaveligste forstand. Det er flot, og det har en utrolig effekt.
 
Voldsom voldsom film, som sagtens kan tåle at blive set igen.
 

torsdag den 12. april 2012

En kongelig affære

En kongelig affæreInstruktør: Nikolaj Arcel (2012)

Medvirkende: Mads Mikkelsen, Alicia Vikander, Mikkel Boe Følsgaard, Trine Dyrholm

Filmen vandt to Sølvbjørne i Berlin ved dette års filmfestival for Bedste originale manuskript og Bedste mandlige hovedrolle (Mikkel Boe Følsgaard).



Englands prinsesse Caroline Mathilde bliver dansk dronning, da hun i 1766 giftes med Christian den 7. Den unge konge gantes dog hellere med skøger og har desuden mindst en skrue løs. Dronningen ser sig i stedet varm på Johan Struensee, kongens tyske livlæge og eneste betroede. Samtidig giver kongen Struensee vide beføjelser til at indføre reformer. Alt dette huer naturligvis ikke hoffets gamle magthavere.© Scope

Smuk film ... uden happy ending.

Der var et tåget udtryk over filmen, som gjorde, at jeg følte mig hensat til de knap så gode gamle dage. Tiden fløj afsted, imens jeg sugede til mig af de stemningsfulde scenerier og fremragende skuespilpræstationer.

Og på vej hjem fra biografen undrede jeg mig over, at Odense har Guldbergsvej, Bernstorffsvej og Rantzausvej, men ingen Struenseevej.

tirsdag den 10. april 2012

Den sælsomme tid



For et stykke tid siden var jeg sammen med en af mine venner. Hele tiden sagde han, ”det har jeg ikke haft tid til”, eller ”det må jeg se at få tid til”. Det var så påfaldende.

Hvad er der med den der tid? Og handler det om tid i det hele taget?

Salvador Dali
Om nogle af de ting, som han nævnte, der ikke var tid til, tænkte jeg, at det var da med at komme i gang, tage sig tid og få det overstået. Overstået! Selvfølgelig, det er derfor, at han ikke har tid til det. Det er interessen, der er den motiverende faktor.

Er interessen til stede, så er tiden der også.

Det, jeg selv når, er det sjove og det spændende. Det, jeg ikke når, og som jeg er rigtig god til at udskyde og finde undskyldninger for ikke at nå, er pligterne og det kedelige.
Og pudsigt nok, slår man ikke tiden ihjel, når man er i gang med surt arbejde. 

 
Tilbring et stykke tid hver dag alene (Dalai Lama)
Tid er penge
Tiden læger alle sår
Tiden sliber alle skarpe kanter af ethvert minde
Kommer tid, kommer råd
Den, som venter på tid, taber tid (italiensk ordsprog)
Ting tager tid
Se tiden an
Den mørke tid hhv. den lyse tid
Tidens tand
En rum tid, fra tid til anden, til evig tid, på høje tid, trække tiden
Ventetid, spildtid, kvalitetstid, overtid, hviletid, samtid, nutid, levetid, fortid, fremtid, fuldtid, deltid, agurketid ...


Der er nok at tænke på, hvis tiden tillader det.


mandag den 2. april 2012

Nye indlæg

Jeg har lavet nye indlæg, men da de er tilbagedateret ligger de ikke øverst i "bunken".

Bøger:
Kun sandheden, Pans hemmelighed, En torn i øjet og Et bedre forår
FamilieJournalen

Teater: 
Love And Money

Film: 
Undskyld, jeg forstyrrer, Niceville og Testamentet

Smagning:
Winefight (Toscana/Piemonte)

Koncerter:
Odense Katedralskoles forårskoncert 
Kira Skov, Mike Andersen Band, n*grandjean og Nikolaj Nørlund

Se dem, hvis du har lyst :-)