torsdag den 15. juli 2010

Göta Kanal

Som så mange andre zapper jeg til tider, og nu er dk4 blevet en tv-kanal, som er en af favoritterne. Jeg er blevet indført i slagerverdnens forunderlige univers ... men det var så nok den ene gang. dk4 har mange rejseprogrammer - nogle er bedre og dybere end andre. Fx her forleden dag var der et programpunkt, som vakte min interesse: Göta Kanal. Det var ikke lige den bedste udsendelse, men den fik sat noget i gang: Jeg måtte se mine egne fotos fra dengang, hvor jeg selv var på rejsen, men ... åh, de lå digitalt. dk4 fik således sat skub i et projekt, som har stået på min At gøre-liste i 8 år. Jeg har fået lavet album og ryddet op i notater og brochurer!

Min søn Anders var tæt på 17 år, og jeg tænkte, at det måske var ved at være sidste gang, at han ville med mor på ferie. Jeg fremlagde nogle forslag, og valget faldt på cruise på Göta Kanal ... udelukkende, fordi jeg kunne lokke med gourmetmad på turen.

Og hvorfor så Göta Kanal?

Inspirationen kom dels fra Sjöwall/Wahlöö med deres roman Roseanna, dels fra H.C. Andersen, der i 1837 foretog rejsen. Dog rejste Andersen i retning mod Stockholm.

Anders og jeg tog toget til København, mødte rejseselskabet på 20-25 stykker, tog toget videre til Stockholm, hvor vi havde en overnatning. Derefter var det  M/S Juno - verdens ældste registrerede krydstogtskib fra 1874.

Ferien var primitiv luksus, helt nede i gear og med input i behageligt omfang.

Drottningholm slot
Dag 1
Stockholm - Hammarby Sluse - Mäleren (0,3 m o.h, 3. største sø i Sverige) - Drottningholms slot (Kongefamiliens hjem siden 1981, på UNESCOs verdensarvliste) - Södertälje sluse (Nordens største sluse) - Østersøen - Trosa - Stegeborg


Trosa







Stegeborg
Dag 2
Stegeborg (Slotsruin fra 1200) - Mem (Göta Kanal, som blev indviet i 1832, begynder her med første sluse ud af 58) - Söderköping (Otte sluser på 4 km til Carlsborg) - Asplången (Sø 27 m o.h) - Norsholms sluse - Roxen (Sø 33 m o.h) - Berg (Carl-Johans slusetrappe med syv sluser er kanalens længste)















Juno på vej ved Södertälje


Berg (Carl-Johans slusetrappe)
Manuel sluse ved Borensberg
Dag 3
Berg - Ljungsbro og Kungs Norrby akvedukter (hhv. 1970 og 1993) - Borensberg (Manuel sluse og Göta Hotel) - Boren (Sø 73 m o.h) - Borenshult (Fem slusetrapper) - Motala (Motormuseum)



Göta Hotel
Vadstena slot

Dag 4
Motala - Vadstena (Den Hellige Birgittas kloster fra 1300-tallet og slottet, bygget af Gustav Vasa ca. 1550) - Vättern (2. største sø, 89 m o.h) - Forsvik (Ældste sluse fra 1813 og de helliges sang og blomster) - Billströmmen (Kanalens smalleste passager) - Viken (Sø 92 m o.h) - Tåtorp (Herfra går det nedad) - Bergkanalen (Højest beliggende kanal) - Hajstorp

De hellige

Manuel "motor" i Billstrømmen

Lackö slot
Dag 5
Hajstorp - Lyrestad (Glasværksted) - Sjötorp - Vänern (Sveriges største sø, Europas 3., 44 m o.h) - Läckø slot (Biskopsborg fra 1300) - Trollhättan


Trollhättan - gammel sluse (ikke i brug)
Dag 6
Trollhättan (Kanalmuseum) - Lilla Edet (Sidste sluse; den oprindelige sluse fra 1607 var Sveriges første) - Göteborg - Odense




Hvis du trænger til virkelig at slappe af på en ferie, så kan jeg varmt anbefale at krydse Sverige. Det kræver dog lige, at pungen er i orden, hvis du vil med en af de gamle både, men alt er jo relativt ....