Lærer jeg aldrig at opføre mig ordenligt?Her til formiddag var jeg til stormøde på Jobcenteret med gennemgang af muligheder for at komme ind på arbejdsmarkedet igen. Muligvis et godt tiltag, men det var 2. gang inden for ½ år med den samme gennemgang af de samme overheads. Gaaaaab!
Efter mødet skal alle vi fremmødte arbejdsløse aflevere et stykke papir med vores navn, cpr.nr. og underskrift, for at det kan dokumenteres, at vi deltog i mødet. Ok!
På arket skal vi endvidere anføre, hvilke to jobs vi agter at søge inden for den næste uge. Der har i den seneste uge imidlertid ikke været noget jobopslag, som matcher med mine kvalifikationer, så jeg havde udfyldt skemaet, der skulle besvares med "Stillingsbetegnelse - Firma - Annonce set" hjemmefra med:
Medarbejder - Udbyder-sig - Nettet
Hvad-som-helst - Tilbyder-sig - Gaden
En jobcenter-medarbejder samlede arkene ind, og da hun fik mit, skimmede hun det og sagde til mig: - Det er korrekt udfyldt. Fint!
Jeg kunne ikke lade være med at kommentere: - Du er åbenbart ikke så kritisk.
- Hvad mener du med det?
- Åh, det virker ikke særligt seriøst, når jeg kan komme igennem med at skrive sådan noget pjat.
Hun strammede sig op og sagde: - Det er da dejligt, at der er nogle, der har humor, men det går sandelig ikke.
Tydeligt, at hun ikke syntes, at det var sjovt. Lettere irriteret greb hun straks sin kuglepen og overstregede det, som jeg havde skrevet. - Hvad skal der så stå?
...
Da vi havde overstået det formelle, og jeg sagde farvel, havde jeg indtrykket af, at hun mest af alt havde lyst til at sige til mig: - Slemme, slemme pige, find en krog og skam dig.
Hehe Susanne - selvfølgelig blev du nødt til at fortælle hende hun ikke gjorde arbejdet helt godt nok - de må OGSÅ holdes i stram snor :)
SvarSlet